Indhold
Du har sikkert hørt om prostataen i mange forskellige sammenhænge, men uden helt at forstå, hvad dens funktion er. Det kan være, at alt biologiundervisningen er for mange år tilbage, men uanset hvad, så spiller prostataen en vigtig rolle i mandens anatomi.
Note: Vi anbefaler at du læser denne guide omkring prostata.
Her kan du lære lidt med om, hvilke funktioner prostataen har, hvilke problemer en prostata kan få, og hvordan man behandler de eventuelle problemer.
Hvilken funktion har prostata?
Prostataen er en del af det mandlige reproduktive system. Den spiller en vigtig rolle i produktionen af sæd. Selve organet er cirka på størrelse med en valnød og er placeret lige under blæren og foran tarmen.
Prostataen producerer den mælkehvide væske, som sædcellerne er i. Den basiske væske er lavet for at beskytte sædcellerne i det kvindelige kønsorgan.
Hvilke problemer kan din prostata få?
Der findes mange forskellige problemer, som kan opstå i forbindelse med prostataen, men alderen har stor betydning for, hvilke problemer som opstår.
Mænd under 50 år oplever oftest et problem med blærehalskirtlen prostatitis. Derimod oplever mænd på over 50 år typisk problemer i forbindelse med en forstørret prostata. En forstørret prostata kaldes for BPH, som står for ”Benign Prostatisk Hyperplasi”. BPH er faktisk et mere udbredt problem end prostatakræft, selvom det tit er det første, man tænker på. Risikoen for at udvikle kræft i prostataen bliver dog større og større med alderen.
Heldigvis sender din prostata en masse signaler, hvis der skulle være et sundhedsmæssigt problem. Det kan være symptomer som disse:
- Pludseligt behov for at tisse
- Vågne for at tisse om natten
- Have svært med at begynde vandladning på trods af tissetrang
- Svagere tissestråle og problemer med at stoppe med at tisse
- Nedsat evne for erektion
- Smertefuld udløsning ved orgasme
- Blod i enten urin eller sæd.
Hvis du oplever en eller flere af disse symptomer, så skal du kontakte din læge angående en prostata-undersøgelse. Hvis du er i tvivl, om du har nogle af disse symptomer, er det bedst at blive undersøgt for at være sikker.
Hvad er prostatitis?
Før blev der nævnt, at mænd under 50 år typisk oplever prostatitis, som betyder, at din prostata er betændt. Hvis du har prostatitis, så vil dette kunne ses ved, at prostata er hævet, rød og varm. Du vil typisk kunne mærke prostatitis igennem en brændende fornemmelse, når du tisser. Du vil også ofte opleve et behov for at skulle tisse oftere. Der er også nogle, som oplever feber i forbindelse med prostatitis.
Hvad er BPH?
BPH står som sagt for ”Begnign Prostatisk Hyperplasi”. Dette er typisk set ved ældre mænd. Det skyldes især, at når mænd bliver ældre, så kan de opleve at få en forstørret prostata. Når prostataen vokser, klemmer den på urinrøret, da prostataen er placeret lige under blæren. Det betyder altså, at det vil blive sværere at starte og slutte vandladning. Faktisk vil det blive sværere at styre blæren, hvilken også kan skabe pludselig tissetrang.
Du skal dog være opmærksom på, at BPH ikke er et tegn på kræft. Der er nogle mænd, som både har BPH og prostatakræft, men for de fleste er det ikke tilfældet.
Hvorfor skal du have foretaget en prostata-undersøgelse?
En prostata-undersøgelse er ekstrem vigtig for at kunne vurdere, hvor sund prostata er. Hvis du bliver undersøgt lige, når du begynder at vise symptomer, så er symptomerne nemmere at behandle. Desuden kan visse prostata-problemer medføre langt mere alvorlige tilstande.
BPH er i sig selv ikke en alvorlig tilstand, men den kan føre til mere alvorlige problemer. Derudover er symptomerne yderst generende, da det både påvirker søvnen og det daglige liv. Nogle af de alvorlige problemer, som BPH kan medføre, er urinvejsinfektioner. Hvis BPH har været et længerevarende problem, kan det i sjældne tilfælde føre til nyreskader.
Hvordan foretages en prostata-undersøgelse?
Der findes forskellige test, som sammen kan give et bedre billede af problemet. I Danmark anvender man en eller flere af disse 5 prøver:
Digital prostata-undersøgelse:
Dette vil typisk være den første test, som lægen bruger. Den går ud på, at lægen bruger en finger til at mærke blærehalskirtlen, som sidder lige ved siden af endetarmen. Denne undersøgelse giver lægen et indtryk af, hvor stor prostata er.
Urinstrøm undersøgelse:
Her skal man tisse i en særlig maskine, som kan måle, hvor kraftig vandladningen er. Dette bruges typisk, hvis der er mistanke om BPH.
Billeddannelse:
For at få et billede af kirtlen bruges der enten røntgen eller et sonogram. Ved en undersøgelse med IVP bliver deres taget en røntgen af urinvejene. Her vil et farvestof blive sprøjtet ind i en vene, og senere komme fra blodet ud i urinen, hvilket vil være synligt på røntgenbilleder. Hvis der bliver foretaget et sonogram, bruges en lille probe, som indsættes i endetarmen. Den kan så måle lydbølgerne fra blærehalskirtlen.
Cystoskopi:
Cystoskopet er et tyndt rør med linser ligesom på et mikroskop. Røret indsættes igennem urinrøret, hvorefter lægen kan bruge cystoskopet til at se.
Blodprøve:
Blodprøven bruges til at undersøge, om dit blod indeholder et bestemt antigen eller høje mængder af PSA. Hvis mængden af PSA er høj, kan det tyde på et mere alvorligt problem.
Hvilke behandlinger er tilgængelige til BPH?
Der findes flere forskellige behandlinger til BPH, så det er vigtigt at finde den rigtige til dig. Dette sker ved samarbejde med din egen læge eller den, som foretog din prostata-undersøgelse.
Der er nogle, som vælger en medicinsk behandling, da der de seneste par år er kommet flere medikamenter, som enten afslapper prostata eller mindsker den.
Du kan også få foretaget et kiririsk indlæg. Her fjernes ikke hele prostataen, men blot den del, som presser urinrøret. Åben kirurgi bliver kun anvendt, hvis prostata er særlig stor. Ellers er TURP mest udbredt. TURP står for ”transuretral resektion af prostata”. Her indsættes et tyndt rør op igennem urinrøret. Her kan der så anvendes et podenålsøje til at fjerne væv gennem cystoskopet.
Hvilke bivirkninger kan der komme i forbindelse med behandling?
Kirurgiske behandlinger kan have en effekt på den seksuelle funktion. Langt de fleste mænd får dog den fulde funktion tilbage efter et år.
