Konklusion
Lovense Lush 2 er en G-punkts vibrator lavet af lækkert, blødt silikone, og er ergonomisk designet til at ramme g-punktet perfekt. Den er både vandtæt og genopladelig. Lovense Lush 2 har 3 vibrationsniveauer og 10 -mønstre, som du kan navigere mellem via knappen på spidsen af “antennen”.
Lovense Lush 2 kan også styres via Lovense Remote-appen, og har der en rækkevidde på op til 14 meter. Du kan også styre den via WIFI, og stadig blive stimuleret af din partner, selvom I er på hver sin side af jordkloden – smart!
Lovense Lush 2 kan både bruges til udforskende solo-sex eller til at styrke intimiteten mellem jer som par. Prisen er dog lidt dyr, og selve produktet kan ikke så meget mere end andre G-punkts vibratorer. Til gengæld har den et hav af features, som virkelig trækker op.
Jeg giver produktet 4 ud af 5 stjerner.
Har du brug for at læse nærmere om udvalget af G-punkts vibratorer?
Tjek vores guide til G-punkts vibratorer her
Kort beskrivelse af Lovense Lush 2
Lovense Lush er en diskret G-punkts vibrator i en fræk og udfordrende pink farve. Den har en kraftig motor, men er stadig ganske lydsvag. Den store del indføres, så den rammer og stimulerer dit G-punkt bedst muligt. Den smalle del fungerer som en antenne, og ude på antennehovedet sidder knappen, hvorfra du navigerer mellem vibrationerne.
Du kan også forbinde vibratoren med Lovense-appen og styre den derfra. Dette giver dig endnu flere muligheder ift. vibrationsmønstre, -hastigheder osv., og du kan på den måde også bruge Lovense til diskret offentlig leg. Du kan også bruge den til langdistance-stimulation, hvor man via WIFI kan styre produktet over store afstande. Den er vandtæt og genopladelig, og så holder den lang tid på en opladning.
Fordele
- Virkelig nem at betjene
- Kan både styres på produktet, via appen eller via WIFI
- Kan via appen vibrere synkront til musik og videoer, vække dig med vibrerende alarmer, reagere på bestemte lyde og stemmer
- Genopladelig (fuldt opladet på 90 minutter, holder 2,5-3 timer)
- Ergonomisk form og blødt materiale
- Rækkevidden er op til 14 meter med Bluetooth (appen)
- Perfekt til både singlen og parret – så længe man kan lide at udforske
- Vandtæt
- Stærk motor og intense vibrationer
- Lydsvag
- Styres den via knappen på produktet, har den 3 vibrationshastigheder og 10 -mønstre
- Gode og informative manualer medfølger
Ulemper
- Opbevaringspose medfølger ikke
- Ret dyr og kunne godt være billigere
- Appen er kun på engelsk
- Hvis du kommer til at skippe dit yndlingsmønster på knappen på antennen, skal du trykke dig igennem alle de andre mønstre for at komme tilbage
Min personlige oplevelse
Allerede selve kassen Lovense Lush 2 kom i havde super mange gode informationer om produktet på sig. Jeg var spændt på at skulle prøve produktet, fordi jeg havde hørt så utroligt godt om det. Produktet var virkelig fint, blødt i materialet og var meget fleksibel.
Jeg downloadede appen Lovense Remote til min telefon inden brug, for lige at finde ud af, hvordan den fungerede, inden jeg og produktet i brug. Det var nemt at forbinde produktet med appen, og virkelig en fræk feature, at man havde uendelige muligheder for vibrationer, når man bare brugte telefonen. Virkelig smart!
Det var også nemt at styre produktet fra selve antennen, da det bare var et enkelt tryk på knappen, og så hoppede den videre til næste vibration.
Jeg brugte vandbaseret glidecreme for at indføre produktet, og tændte det herefter på antennen. Først prøvede jeg at navigere mellem vibrationerne via antennen, men fandt ud af, at det fungerede meget bedre for mig at bruge appen. Så kunne jeg nemlig helt selv bestemme. Vibrationerne var intense og effektive, og ved at stimulere klitoris samtidigt, var det en vildt lækker oplevelse! Produktet var også forholdsvist lydsvagt – dog ikke så meget, som jeg havde håbet. Jeg er dog sikker på, at ingen vil kunne høre det i offentligheden.
Selvom jeg synes, at Lovense Lush 2 virkelig var et lækkert produkt med utroligt mange frække muligheder for alle, så synes jeg ikke helt, det var prisen værd. Produktet er nemlig ret dyrt, og jeg er sikker på, at en billigere G-punkts vibrator vil kunne stimulere mig lige så godt, som Lovense Lush 2 kunne. Til gengæld har Lovense Lush 2 langt flere muligheder, og er man til offentlig leg eller i langdistanceforhold, så er produktet virkelig helt perfekt!
Jeg har ikke prøvet at connecte den til WIFI, da jeg er uden partner, og derfor bruger produktet til solo-brug.
Sådan anvendes produktet
Start med at oplade produktet. Når den røde lampe ved siden af oplader-indgangen stopper med at lyse, er produktet fuldt opladet. Du tænder produktet ved at holde knappen på antennen inde i 2-3 sekunder – hvorefter produktet vibrerer kort for at indikere, det er tændt.
Styres via antennen
Tryk en enkelt gang på knappen for at gå videre til næste vibration. De 3 første vibrationer er konstante vibrationer i forskellige intensitetsniveauer. Der kommer herefter 10 forskellige vibrationsmønstre.
Styres via appen
Hent appen “Lovense Remote”, og slå Bluetooth til på din telefon. Når du har lavet en brugerkonto og bekræftet din email, kan du via appen forbinde din telefon til produktet. På forsiden af appen har du nu forskellige muligheder:
- Alarm: Stil en alarm til et særligt tidspunkt, hvor Lovense Lush 2 vil begynde at vibrere
- Music: Synkroniser vibrationerne til musik efter eget valg
- Patterns: Lav dine egne mønstre og gem dem, så du kan bruge dem fremtidigt
- Sound: Synkroniser vibrationerne med din (eller din partners) stemme
- Remote: Her kan du frit styre vibrationer, hastigheder, mønstre, pulseringer osv. – den knap du kommer til at bruge mest!
Appen giver også mange andre muligheder, som du kan tjekke ud, når du downloader den. Når du er færdig med din Lovense Lush 2, slukker du den ved at holde antenne-knappen inde i 2-3 sekunder.
Anbefalet til
Lovense Lush 2 kan naturligvis bruges til solo-sex, hvilket den er super effektiv til. Med de features den har, synes jeg dog, den er mest ideel til folk i forhold, og særligt dem, der er meget væk fra hinanden men har brug for at holde intimiteten i live.
Du kan lade din partner tage kontrollen over produktet, ved at lade vedkommende styre det via sin telefon. Det giver jer mulighed for f.eks. diskret offentlig leg, hvor det bare er jeres lille hemmelighed. Endnu bedre er, at Lovense Lush 2 kan styres over lange afstande også, så hvis I befinder jeg i hver sin ende af verden, kan I stadig stimulere hinanden.
Det siger andre kunder
Langt det fleste har været – og er – virkelig begejstrede for Lovense Lush 2. Særligt fordi den giver langdistanceforhold en mulighed for stadig at være seksuelt aktive med hinanden, selvom man er langt fra hinanden.
Der er dog også mange der mener, at prisen er sat ret højt.