Utroskab i parforhold – Sådan kommer I videre sammen

94

Utroskab i parforholdet er en krise der kan bearbejdes og sammen kan I finde styrket ud på den anden side. Det er altså ingen naturlov, at man nødvendigvis skal gå fra hinanden, selvom den ene part har været utro. Og selvom, at det er et brud på den tillid, som I havde til hinanden, så kan I godt finde sammen igen efter utroskab.

Men hvordan er det lige, at man kommer over den største krise i ens forhold, og er det overhovedet muligt at stole på sin partner, kæreste eller ægtefælle igen efter utroskab. Alt det kommer vi til at gennemgå i denne artikel.

 

Kom over utroskab sammen

Og svaret er ja – det er muligt at opbygge tillid efter utroskab og det er muligt at rede forholdet efter utroskab. Men det er ikke en dans på roser, I kommer begge til at skulle sluge nogle kameler og gå på kompromis for at komme helskindet ud op den anden side. Det er dog muligt, og hvis I ønsker det, så kan I rent faktisk komme styrket ud på den anden side og dermed kan jeres parforhold eller ægteskab overleve utroskab.

 

Kan man finde sammen igennem efter utroskab?

Har du oplevet utroskab i dit forhold eller ægteskab for nylig og er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til det hele, så forstår vi dig godt. Det er et af de største tillidsbrud, som man kan komme ud for i sit forhold, og det er derfor ikke let at komme over. Det kræver hårdt arbejde og en velvilje fra begge parter i processen, men det er muligt at finde sammen igen efter utroskab.

 

Sådan overlever I utroskab sammen

Der findes ingen opskrift på, hvordan man skal bære sig ad, og der findes også mange forskellige grunde til at man oplever utroskab i sit parforhold. Men der findes nogle generelle råd, som man kan benytte, hvis man har oplevet utroskab i sit parforhold.

  1. Tal sammen
  2. Vær ærlig
  3. Giv plads til sorg og vrede og alle andre følelser
  4. Sæt eventuelt et sæt retningslinjer op for jeres samtaler for at de bliver positive og produktive
  5. Afsæt helt konkret tid af, måske 30 min i begyndelsen, så samtalerne ikke løber løbsk eller virker uoverskuelige i begyndelsen
  6. Aftal at alle samtaler slutter med en opsummering af hvad I har talt om. På den måde får I genopfrisket samtalen igen og I kan tage pointerne med jer
  7. Brug tid alene og bearbejd sorgen og find frem til hvad næste skridt skal være for at komme videre

Tal sammen og vær ærlig

Det kan virke banalt, at man kan komme videre efter utroskab, blot ved at tale sammen. Men det handler langt hen ad vejen om at kommunikere. Hvad end der var grunden til, at den ene af jer valgte at være den anden utro, så manglede der en god, konstruktiv og ærlig kommunikation imellem jer. Det kan der sagtens rettes op på, hvis I begge gør en indsats.

Det kan gøre ondt at høre sandheden, når I taler sammen, men det skal ofte gøre indt før det bliver godt. Og når I begge har fået øjnene op for, hvilke udfordringer I står overfor, så bliver det lettere at løse dem.

Giv plads til at bearbejde jeres følelser

Det er helt i orden og meget berettiget, at du har brug for betænkningstid, hvis din partner, ægtefælle eller kæreste har været dig utro. Uanset om det er dig, der vil have forholdet til at fungere efterfølgende eller om det er din partner, der har været utro. For det er en beslutning, som I skal træffe sammen.

Utroskab fremkalder en stor og meget reel sorg, og derfor skal du bruge al den tid som du har brug for på at sørge. Når det er sagt, så er det også vigtigt, at du kommer videre. Så midt i din sorg kan det være en god idé, at overveje, hvad dit næste skridt skal være og dernæst arbejde hen mod det. Det kan du gøre på forskellige måder, og hvor løb virker for den ene, så virker meditation eller yoga for andre.

Brug tid på det der betyder noget for dig

Vi er alle forskellige og bearbejder du bedst dine følelser ved at være sammen med gode venner, så gør det. Andre er mere eftertænksomme og kommer bedst i kontakt med egne følelser ved at begrave sig i en bog eller en anden hobby. Det kan også være at hverdagen og tiden læger alle sår, hvilket den jo så ofte gør.

Mange terapeuter peger dog på, at de af ren erfaring siger, at en god kommunikation er afgørende for om man kan komme videre sammen som par efter utroskab. Og netop derfor er det også afgørende at tale ud med sin partner og tænke efter inde i sig selv om hvilke behov og ønsker for fremtiden som man selv her.

 

Sæt klare rammer op for samtalerne

Når man er følelsesladet, som i en situation som denne, så kan det være en god idé at fastsætte nogle rammer og retningslinjer for samtalen, så den ikke løber løbsk. Det kan være svært at være rationel og produktiv, når ens følelser er i klemme, men det kan man afhjælpe, hvis man har klare linjer for, hvordan en samtale session skal forløbe.

  • Aftal hvor lang tid I skal snakke sammen
  • Aftal hvor henne samtalen skal foregå
  • Aftal eventuelt hvad I skal snakke om – lav en form for dagsorden
    • Det kan virke mekanisk og mærkeligt at lave alle de foranstaltninger på forhånd, men det kan være nødvendigt især i begyndelsen, hvor det kan være svært at tale ordentlig sammen og åbne op

 

Der findes desværre en masse utroskab statistik, kort kan du læse mere på linket eller herunder.

68% mener at omstændighederne er afgørende for udfaldet af utroskab

Alkohol har i mange tilfælde en forklarende årsag, når enten mænd eller kvinder er deres faste partner, kæreste eller ægtefælle utro. Det i sig selv skal ikke nødvendigvis være en formildende omstændighed, men du skal tage stilling til, om det er en formidlende omstændighed for dig. Er det noget der er sket en enkelt gang til en fest, så ser du måske anderledes på det, end hvis der er tale om en længerevarende affære.

Der er som sagt ingen facitliste, men omstændighederne er ofte afgørende for, hvordan det videre forløb kommer til at udspille sig. Derfor kan det være konstruktivt at få på plads, hvad der er sket i øjeblikket hvor din partner var dig utro.

 

26% fik tilgivelse efter utroskab

Gallup lavede en undersøgelse, hvor et stort antal danskere helt anonymt svarede på en række spørgsmål omkring utroskab. Her svarede 26% at deres partner havde tilgivet dem, efter de havde været deres partner utro. Omvendt svarer 27% at deres forhold var ophørt efter utroskab.

Der er altså ikke stor forskel på, om utroskab ødelægger ens forhold eller om man bliver tilgivet og dermed kommer stærkere ud på den anden side.

 

Kast jer ud i kærligheden efter utroskab

Har I besluttet jer for, at I vil overkomme utroskaben og forblive sammen som et par, så har I jo allerede taget et stort skidt i den rigtige retning. Arbejdet er bestemt ikke ovre og det kommer til at tage lang tid for jer begge at komme over, men det er bestemt muligt at komme styrket ud på den anden side.

Giv efter for jeres kærlighed til hinanden og vær ligeglad med hvad andre end må tænke om jeres beslutning om at forblive sammen. Tag afsted på en kærlighedstur enten alene eller sammen med jeres børn, og prioriter at være sammen.

 

Blandede følelser

Når I er på tur sammen, f.eks. en forlænget weekend, hvor I forventer, at det skal være som i gamle dage, hvor I kan nyde hinanden og bare dyrke jeres kærlighed til hinanden, så skal I ikke blive overrasket over, at der kan komme lidt skår i glæden. For følelser er ikke bare nogen som man kan slå til og fra og selvom, at alt tilsyneladende er ved at være godt, så er der stadig sket et stort tillidsbrud, og det tager lang tid at komme over.

Derfor er det også helt i orden, at enten du eller din partner kommer med nogen udbrud en gang imellem, som der kan virke som om, at de tager pusten fra en ellers romantisk weekend. Det kan ske og det er helt forståeligt. Det må I rumme som par og give hinanden plads til, at det er en proces at finde tilliden til hinanden igen.

 

Slut fred med jalousien efter utroskab

Det er meget forståeligt, hvis du oplever stor jalousi efter utroskab. Det er svært ikke at være mistænkelig, da alle alarmklokker ringer. Den jalousi er i en kort periode ikke nødvendigvis noget skidt tegn. For det betyder egentlig bare, at du er nervøs for at miste din partner.

Det må dog ikke være en jalousi, der overtager din hverdag og dit sind, som det hurtigt kan blive. Slut i stedet fred med din jalousi efter utroskab og vid, at det er naturligt og i orden, at du er jaloux, men over tid, så må og skal den forsvinde ud af jeres liv, før I igen kan få et ligeværdigt forhold som før.

 

Fortid er fortid

I tiden efter utroskaben er det kun naturligt at I vil få konfrontationer, der enten kan handle direkte om utroskaben eller indirekte omkring den tillid, der er brudt mellem jer. Når det er sagt, så skal det også ophøre på et tidspunkt. Det er ikke fair overfor jer selv eller for partneren, hvis han eller hun skal blive ved med at høre for noget, som I har aftalt, er ude af verden.

Det er ikke fordi, at I skal glemme at det nogensinde er sket, for det er sket, og I skal købe styrket ud af jeres parforholds krise, men dermed ikke sagt, at det skal fylde noget i jeres fremtid sammen. Det hører sig fortiden til, og der skal det blive. De ting og de lærestreger, som I får efterfølgende, skal I bruge resten af jeres liv, for at sikre, at noget lignende ikke sker, men det skal ikke være styrende for fremtiden.

 

Opbyg tillid efter utroskab

Det kan være svært at stole på sin partner, hvis han eller hun har været en utro. Den person, som man stoler mest på, har forrådt én, og det er helt forståeligt, at man er såret. Efterfølgende skal man dog gerne genopbygge den tabte tillid og det er der flere måder at gøre på.

  1. Tid – tiden læger som bekendt alle sår og tiden vil helt sikkert også arbejde med jer, hvis I ellers arbejder med at tale ærligt og konstruktivt sammen
  2. Tag afsted her for sig – Tilliden til hinanden vokser overhovedet ikke ved, at I hele tiden er sammen. I bliver nødt til at bevise overfor hinanden at I er hinanden tro
  3. Sæt ikke begrænsninger for hinanden – det hjælper ikke at begrænse hinanden. Det vil få modsatte effekt
  4. Gør noget for dig selv – få mere selvtillid og vid at du er værd at elsker. Jo højere du tænker om dig selv, jo mere kan du også stole på din partner

 

Slug stoltheden efter utroskab

For mange mennesker handler det om mange forskellige følelser, hvis deres partner har været dem utro. Foruden sorgen over at være blevet forrådt, så kan der også være følelsen af tab af stolthed. Det betyder, at det kan være flovt at være den part, der har begået utroskab, men det kan også være pinligt for den person, der har været udsat for utroskab, selvom man reelt set er uskyldig i hele den situation.

Når det er sagt, så er der ikke andet at gøre, end at sluge sin stolthed, hvis man ønsker at komme igennem utroskaben sammen med sin partner. Hvad andre folk mener er jo reelt set ikke noget, som burde påvirke dig eller jeres forhold.

 

Data omkring utroskab

Utroskab har en stor betydning for menneskets generelle sundhed. Derfor bliver der også ofte lavet undersøgelser om utroskab, da det er med til at give et godt billede af hvordan danskernes sundhed ser ud.

I den seneste undersøgelse af utroskab statistik, projekt SEXUS, har hele 47,379 respondenter svaret på en række spørgsmål omkring seksuel adfærd, utroskab og meget andet. Her svarer 23,1% af de adspurgte mænd, at de har været deres nuværende partner utro og 13,8% af kvinderne svarer ja til samme spørgsmål.

Lise Petersen
Lise Petersen
Hej! Velkommen til Eroti.dk. Vi elsker at blogge om romantik, dating og sexlegetøj. Vores anmeldelser, test og guides er skrevet af produkttestere og eksperter. Jeg håber du nyder vores indlæg. Skulle du have nogle spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte mig på: Kontakt@eroti.dk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here