Prostata kræft symptomer

25

Hvert år er der omkring 4500 mænd, som får konstateret prostatakræft.

Det kan være svært at vide, om man har prostatakræft, da prostata kræft symptomer ligner symptomerne til nogle af de andre problemer, man kan have med sin prostata.

Her kan du læse mere om, hvad prostatakræft er, hvilke symptomer der findes, hvordan den behandles og meget mere.

Du kan læse mere prostata kræft symptomer her.

 

Hvad er prostatakræft?

Prostatakræft er helt basalt en ondartet knude, som sidder på prostataen. Selvom knuden er ondartet, er det faktisk ikke i alle tilfælde, at den kræver behandling. Prostatakræft er mest udbredt ved ældre mænd, men dog ikke lige så udbredt som BPH, som er en anden tilstand prostataen kan have. Der er mange som tror, at BPH og prostata kræft går hånd i hånd, men det er langt fra tilfældet. Det er kun en minoritet, som også vil udvikle prostatakræft, hvis de allerede er blevet diagnosticeret med BPH.

Prostatakræft er ikke en særlig farlig kræftsygdom, hvilket især skyldes, at sygdommen udvikler sig langsomt. Dog skal man være opmærksom på symptomer for at kunne begynde en eventuel behandling hurtigst muligt. For at kunne fastslå om ens symptomer er prostata kræft symptomer, kræver det en prostataundersøgelse.

 

Hvilke symptomer har prostatakræft?

Prostata kræft symptomer kommer ikke med det samme, man begynder at udvikle en kræftknude. Det skyldes at symptomerne først kommer, når kræftknuden har nået en bestemt størrelse. Det vil altså være, når prostata og knuden fylder så meget, at de presser på urinrøret. Derved vil der altså komme en række symptomer omhandlende vandladningen.

Du skal dog også være opmærksom på, at prostata kræft symptomer ligner de symptomer, som kommer i forbindelse med andre sygdomme i prosteta – blandt andet BPH.

De typiske prostata kræft symptomer er som følgende:

  • Besvær med at tisse
  • Pludselig tissetrang
  • Følelsen af ikke at kunne tømme blæren
  • Behov for at skulle tisse mere
  • Svagere urinstrøm
  • Blod i sæd.

Hvis du oplever en eller flere af disse symptomer, bør du kontakte lægen hurtigst muligt. Som sagt før, er disse symptomer ikke udelukkende prostata kræft symptomer, så der er ingen grund til at gå i panik. Du skal dog stadig søge læge, da symptomerne helst skal behandles uanset hvad.

Hvilken årsag er der til prostatakræft?

Der findes mange forskellige årsager til, at man får prostatakræft. Der er dog nogle parametre som gør, at nogle mænd har en større risiko end andre. Nedenfor har vi opstillet et par eksempler:

  • Kost. Ligesom ved mange andre kræfttyper spiller kosten en kæmpe rolle. Sund og varieret kost kan hjælpe med at forebygge imod kræft, hvorimod høje mængder af calcium øger risikoen.
  • Motion. Ligesom kost har stor indflydelse på risikoen for at udvikle kræft, så har motion også. Folk, som dyrker mere motion, vil typisk være sundere og have et stærkere immunforsvar.
  • Fedme. Hvis god kost og motion forebygger imod kræft, så er det logisk, at fedme kan være med til at øge risikoen.
  • Alder. Som nævnt før er det hyppigst mænd over 50 år, som rammes af prostatakræft. Ligesom mange andre sygdomme stiger risikoen gradvis med alderen.
  • Gener. Der er undersøgelser, som viser, at prostatakræft er mere udbredt i visse etniske grupper end andre.

Der er selvfølgelig også mange andre ting, som kan have indflydelse på, hvor stor risiko der er for, at man udvikler prostatakræft. Her er blot nogle af de største årsager nævnt.

prostata kræft bånd

 

Hvordan undersøges man for prostatakræft?

Hvis du har symptomer på prostatakræft, er det som sagt før vigtigt, at du kontakter lægen hurtigst muligt. Når du kommer til lægen, vil der blive foretaget en prostataundersøgelse. Den mest udbredte måde at undersøge prostataen på er igennem en rektaleksploration. Denne undersøgelse går ud på, at lægen bruger sin finger til at mærke prostataen igennem endetarmen. Her vil lægen typisk kunne danne sig et billede af, hvor prostataen er. En rektaleksploration er dog ikke den eneste undersøgelse, som ville blive foretaget, da den ikke danner et præcist billede.

Ved mistanke om prostatakræft vil der også blive taget en blodprøve. Denne blodprøve bliver taget for at kunne måle mængderne af PSA, som står for ”Prostata Specifikt Antigen”. PSA er et naturligt protein, så en høj mængde behøves ikke at skyldes kræft.

Derudover kan lægen også bruge en ultralydsundersøgelse til at se igennem enetarmen for at se prostataen. Der er også nogle som laver vævsundersøgelser.

Hvis du bliver diagnosticeret, vil du få lavet en knoglescintigrafi og muligvis også en MR-scanning. MR-scanningen er til at se, om kræftsygdommen har spredt sig uden for prostata – det er dog sjældent tilfældet.

 

Hvordan behandles prostatakræft?

Diagnosen er utrolig vigtig for behandlingen. Det er også derfor, at der typisk bliver lavet flere undersøgelser og prøver i forbindelse med diagnosticeringen. Valget af behandlingen bliver taget på baggrund af en række parametre.

Det er blandt andet symptomer, alder, sygdomsstadie, bivirkninger osv. Der findes overordnet 3 forskellige behandlingsmetoder; operation, strålebehandling og medicinsk behandling. Valget af behandlingen bliver især lavet på baggrund af, hvor aggressiv knuden er, og hvor meget sygdommen har bredt sig.

 

Kun kræft i prostata og med mulighed for helbredende behandling

Denne gruppe består af folk, som kun har kræft i prostata, og som forventes vil leve i mindst 10 år endnu. Her vil der typisk blive anvendt operation til at fjerne knuden eller strålebehandling. Hvis kræften ikke er truende endnu, kan lægen vente med at begynde behandlingen.

 

Kun kræft i prostata, men uden mulighed for helbredende behandling

Denne grupper består af folk, som kun har kræft i prostata, men hvor det ikke forventes, at de lever 10 år endnu. Her vil man ikke bruge operation eller strålebehandling. Derimod vil man vente indtil, at sygdommen er udviklet til den grad, hvor man kan bruge hormonbehandling. Denne behandling har dog en del bivirkninger, hvorfor lægerne helst vil vente.

 

Sygdommen har spredt sig uden for prostata

Her er sygdommen ikke længere kun på prostata, men også nogle af de nærliggende organer. Alt efter, hvilke organer der er ramt, vil behandlingen varierer.

 

Sanne Sorello
Jeg hedder Sanne er uddannet sexolog & journalist, og arbejder her på siden som skribent. Jeg nyder at teste, anmelde samt skrive guides indenfor erotik, romantik & dating. Hvis du sidder med et ubesvaret spørgsmål, så kontakt mig endelig på: sanne@eroti.dk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here