Hvis du gerne vil købe en organisk glidecreme, så skal du tage et kig på nedenstående forhandlere:

Sex skal helst kun være forbundet med positive, gode ting. Derfor er det vigtigt at gøre sig klar over, hvilke produkter man bruger i forbindelse med samleje eller onani. For uanset om man har sex med sig selv eller med en partner, skal man helst have styr på sit udstyr.

Allergivenlig og organisk glidecreme

Man kan få rigtig, rigtig mange forskellige former for glidecreme. De har alle forskellige fokuspunkter. Et af de voksende punkter er fokusset på, at den glidecreme, man bruger, er allergivenlig.

For at en glidecreme kan være allergivenlig, skal den være lavet af ingredienser, der er hundrede procent økologiske og naturlige, så man ikke får uønskede kemikalier ind i sit system.

Glidecreme er trods alt en substans, der jo bruges til samleje eller onani og derfor uundgåeligt vil komme ind i ens krop, endda igennem skeden, som man skal passe godt på, og derfor er det altså bare fuldstændig afgørende, at glidecremen er produceret af gode ting. Ingredienserne må ikke være skadelige for kroppen, hverken udvendigt eller indvendigt, og det sikrer man sig ved at vælge en allergivenlig glidecreme frem for en ganske almindelig glidecreme.

Ganske vidst er den allergivenlige glidecreme en anelse dyrere, men det er investeringen værd at passe godt på, hvad man lukker ind i sin krop.

Hvad er ingredienserne?

Hvis man køber en allergivenlig, organisk glidecreme, vil man kunne læse sig frem til, hvad den indeholder og, måske endnu vigtigere, ikke indeholder.

Man kan eksempelvis læse sig frem til, at en organisk glidecreme både er fri for parfume, glycerin, parabener og alkohol. Fordi denne række af ingredienser ikke indgår i den organiske glidecreme, er den både svanemærket og allergy-certified.

Hvad er Svanemærket?

En organisk glidecreme vil som regel, hvis den altså er godkendt, have svanemærket. Men hvad er svanemærket? Svanemærket er det der lille grønne symbol med den smukke, elegante hvide svane på. Man finder ofte svanemærket i plejeprodukter, der skal påføres huden, som for eksempel cremer, sæber, shampooer og så videre.

Man finder det også på udvalgte former for vaskepulver, opvaskemidler og endda også bagepapir. Mange mennesker bruger svanemærket som retningslinje for, hvilke produkter de vil have med hjem fra supermarkedet. Der kommer hver dag flere og flere muligheder for varer, man kan købe, og det kan være rigtig svært at gennemskue, hvilke varer og mærker der rent faktisk holder en ren linje med hensyn til parabener, parfume, alkohol og så videre.

Svanemærket er officielt set et miljømærke, som der gør sig gældende i hele norden, altså Norge, Sverige og Danmark. Det blev stiftet i 1989 af det norske ministerråd, og det danske miljø- og fødevareministerium støtter svanemærket.

Målet med mærket er i bund og grund at mindske co2-udslippet, som en vare udsender ved produktionen. I fødevareverdenen findes der faktisk også en pendant til svanemærket. Dette er det røde Ø, som man kan finde på rigtig mange økologiske produkter.

Hvordan får et produkt svanemærket?

For at et produkt kan få svanemærket, skal dets såkaldte livscyklus undersøges. Livscyklussen er den rejse, produktet går igennem fra ”fødsel” til at det står på en hylde i et supermarked, klar til at blive solgt.

Man undersøger altså alle de trin, et produkt skal igennem fra det bliver skabt til at det bliver solgt og ender hjemme hos forbrugerne. Der er nogle meget, meget skrappe krav, som et produkt skal leve op til, før det kan gøre sig fortjent til svanemærket – dette gør også, at det er et mærke, man kan regne med, da det vidner om en transparent, miljøvenlig og allergivenlig produktion fra ende til anden.

Man kigger for eksempel på hvilke råvarer, der bliver brugt til at producere produktet. Hvordan er de dyrket, hvordan er de fremstillet, hvor kommer de fra, hvad koster det, hvordan har arbejdsforholdene for dem, der har fremstillet det, været. Der er en hel masse faktorer, der spiller ind. Et af trinene er emballeringen af produktet.

Her kan man jo kigge på, om produktet er pakket ind i et komposterbart materiale, om der bliver brugt unødvendigt meget plastik i indpakningen eller om limen, mærkatet er fastgjort med, er giftigt eller indeholder skadelige stoffer, både for dyr, mennesker og naturen. Grunden til at man kigger på en detalje så lille som limen er, at den jo er på en lang rejse i sig selv.

Når indpakningen med limen bliver smidt i en skraldespand, starter en lang rejse, før den ikke findes mere – for rigtig mange produkter er det faktisk en rejse, der aldrig slutter, fordi rigtig meget plastik simpelthen ikke kan nedbrydes. Den slags plastik ender i vores verdenshave, i vores grundvand. Det ender i kroppene på dyr og mennesker overalt i verden, hvis det ikke kan nedbrydes.

Det er derfor mange nye produkter, der bliver udviklet, har udvidet fokus på bæredygtig og komposterbar indpakning, der kan nedbrydes.

Lise Petersen
Lise Petersen
Velkommen til Eroti.dk. Vi elsker at blogge om romantik, dating og sexlegetøj. Vores anmeldelser, test og guides er skrevet af produkttestere og eksperter. Skulle du have nogle spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte mig på: Kontakt@eroti.dk. Du kan læse mere om mig og redaktionen ved at klikke her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here