Kommunikation i parforhold – Sådan forbedrer I kommunikation og kommer til at snakke sammen igen

79

Har du og din partner udfordringer i parforholdet eller måske været ude for det største tillidsbrud, nemlig utroskab, så kan det være svært at kommunikere på en god og konstruktiv måde. Kommunikation i enhver relation til andre mennesker er yderst vigtig og manglende kommunikation kan føre til usikkerhed og ensomhed, også i parforhold.

I denne artikel tager vi udgangspunkt i, hvordan I forbedrer jeres kommunikation og på den måde kommer til at tale sammen igen.

 

Kommunikation i parforhold

Manglende kommunikation i parforholdet kan være ødelæggende og skadende for ethvert forhold. Det kan være, at det begynder med, at I ikke er helt ærlige overfor hinanden og ender med at I lever separate liv. Det kan også være, at I har svært ved at kommunikere ordentligt fordi I har haft en livskrise, som f.eks. utroskab.

Uanset hvad der ligger til grund for jeres manglende kommunikation, så kan I komme på rette spor igen, hvis I virkelig vil det. Det kræver en del øvelse, men lykkedes det jer, så kan I rent faktisk redde jeres forhold.

 

Sådan forbedrer I jeres kommunikation

Der er flere ting der skal være på plads, før I kan komme derhen, hvor I kommunikerer produktivt og konstruktivt med hinanden. I skal naturligvis have lysten til igen at finde hinanden og være intime overfor hinanden, ikke nødvendigvis fysisk, men følelsesmæssigt – selvom det fysiske også plejer at følge med, hvilket er en god konsekvens.

Derudover skal de fysiske rammer også være til stede. I begyndelsen er det nemlig noget der tager både tid og plads. Det nytter derfor ikke noget, at I hele tiden bliver forstyrret af enten børn eller andre ting, der kan gøre, at I ikke kommer ordentligt ned i dybden.

 

Sådan kommer I godt i gang med at kommunikere igen:

1. Lyt!

Ja, det lyder meget simpelt og det er det egentlig også. For det som oftest går galt, når vi kommunikerer med vores partner eller med andre for den sags skyld, det er, at vi ikke lytter, men i stedet har fokus på at tale. Når I ikke aktivt lytter til hinanden, så er der en masse relevant information, der går tabt.

Kommunikation i parforholdet er derfor helt afgørende for at I kan bevare et stærkt parforhold, og det starter med, at I lytter aktivt, når den anden taler.

Giv feedback på det der bliver sagt

Det er dog ikke nok at lytte. Klager din partner ofte over, at Vi snakker ikke sammen længere, så er det tid til at give noget feedback eller kommentere på det der bliver sagt. Når vi som mennesker taler, så ønsker vi høj grad også at blive hørt og få reaktioner derpå. Derfor kan det være en god idé, at respondere på det der bliver sagt.

Når I bliver gode til at lytte aktivt og respondere på det der bliver sagt, så har I endelig gang i en virkelig produktiv og konstruktiv samtale, hvor I virkelig kommunikerer.

 

2. Undlad kritik

Alle samtaler skal ikke være lutter lagkage og rosende ord. Det er helt i orden at komme med kritik punkter, men hvis hele samtalen drejer sig om kritik af den anden part, så vil du hurtigt møde modstand. Det handler derfor langt hen ad vejen om, hvordan I taler sammen om det som skal blive bedre.

Det hjælper ikke at blive negativ og personlig, hvis der skal komme noget konstruktivt ud af jeres samtaler, hvilket vi tænker at der skal, siden I læser med her.

 

3. Vær respektfuld

Kommunikation i parforholdet handler i vid udstrækning om at vise hinanden respekt. Det skal I også huske på, når I taler sammen om stort og småt. Hvis du har noget som du vil tage op med din partner, så husk at være blid og konstruktiv og undlad kritik jf. punkt 2.

Brug derfor en venlig og afbalancerede tone, når du taler og undlad at skyde skylden på din partner.

 

4. Forstå din partner

Når vi skændes eller har en ophedet debat med en partner eller på arbejdspladsen, så handler det ofte om at få andre til at forstå, hvor man kommer fra. Det hele kommer til at handle om, hvordan de andre skal forstå hvorfor man mener, som man gør og det samme gør partneren.

Der kommer altså ikke noget konstruktivt ud af en diskussion eller debat, når det eneste begge parter gør, er at tale. Igen er vi fremme ved skift nr. 1, for det gælder nemlig om at lytte aktivt, frem for at tale. Det handler derfor om, at du forstår det din partner fortæller dig. Så selvom det kan være svært så forsøg at sæt dig ind i hvorfor din partner mener som han eller hun gør, og I vil komme langt med jeres kommunikation i parforholdet.

 

5. Stil åbne spørgsmål

Vi kender det alle sammen, hvis vi er godt sure og vil tage en diskussion, så har vi det med at spørge på en negativ og meget lukkede måde. Hvis du har svært ved at forestille dig, hvad der menes, så kommer der her et eksempel: Går du nogensinde ud med skraldet uden at jeg spørger dig?

I kan med fordel spørge på en anden måde, og dermed få en åben snak i gang: Jeg har svært ved at nå alle gøremål, og jeg kunne godt have brug for hjælp – hvilke kunne du tænke dig at hjælpe mig med? Spørgsmålet her lægger op til en god snak om, hvilke gøremål, der skal laves, hvorfor det er svært at nå det hele, og hvilke I kan hjælpes om.

Åben samtalen op

Hvis I ikke rigtig føler, at I/ vi snakker ikke sammen længere, så kan de åbne spørgsmål sætte gang i en helt række spørgsmål og samtaler. Det kan være, at I snakker om hvordan I hver især har det, og hvordan fordelingen af arbejdsopgaver er. Selv små emner, der også sagtens kan være af praktisk karakter, kan hjælpe til bedre kommunikation.

Al kommunikation i jeres parforhold skal nemlig ikke være dyb og meget følelsesladet, når man kan snakke sammen om hverdagsagtige ting, som vasketøj, hvem henter børnene og lignende, så kan det nemlig også være lettere at tage de hårdere snakke.

 

6. Vær rolig

I kender det sikkert godt, men det kan være svært at bevare et roligt overblik, hvis diskussionen tager til. Men her er det bare ekstra vigtigt, at I er rolige og slår koldt vand i blodet. For den rolig stemning og holdning, der kommer fra den ene af jer og måske jer begge, kan medvirke til, at diskussionen slet ikke bliver så ophedet som ellers.

Det viser også respekt i forhold til jeres partner, at I ikke farer op og bliver sure og hidsige, men i stedet er rolige og fattede.

 

7. Brug jeg-sætninger

Har I en ophedet diskussion, så kan det være let at komme til at få alt til at handle om, Dig og du. I stedet er det mere konstruktivt at tage udgangspunkt i sig selv. Så i stedet for at sige: Du går aldrig nogensinde ud med skraldet, uden at jeg fortæller dig, at du skal gøre det! Så bør du i stedet begynde sætningen med Jeg kunne godt bruge hjælpe til forskellige opgaver, vil du hjælpe med at gå ud med skraldet?

Når du tager udgangspunkt i dig selv, så kommer det til at virke bedre, og din partner får en større forståelse for, at du har brug for hjælp, fremfor at det kommer som et angreb.

 

8. Tag en time-out

Er diskussionen ved at blive for ophedet og kan du mærke, at du er ved at blive lidt for hidsig og ukonstruktiv, så kan det være en rigtig god idé at tage en time-out. Når man er i sine følelsers vold, så glemmer man alt det gode, som man ellers prøver at bruge, når man kommunikerer i et parforhold.

Det er derfor meget bedre, at man er bevidst om, at man er ved at køre af sporet. Hvis I begge lige får en mulighed for at trække vejret og tælle til ti, så kan i efterfælgende genoptage diskussionen, der hvor I slap.

 

9. Sæt dig selv i din partners sko

I alle relationer og forhold kan det være rigtig sundt at se tingene ud fra et andet perspektiv. Sæt dig derfor gerne i din partners sted, og forestil dig hvordan verden ser ud fra hans eller hendes perspektiv. Det giver en helt anden form for forståelse.

Accepter at det ikke er alle ting, som I bliver enige i, så længe I kan snakke om dem, så er alt stadig godt. Når I får en anden form for forståelse for hinanden, så kan det blive endnu lettere at komme frem til gode løsninger.

 

10. Del gode og dårlige ting med hinanden

Ifølge en undersøgelse deler par i gode forhold op til fem gange oftere deres gode historier og generelt udsagn med hinanden, i stedet for kun at dele de dårlige. Det gælder både i forhold til ting, der sker i omgivelserne, men også i forhold til hinanden.

Når I kommunikerer godt i jeres parforhold, så får I dermed også mere lyst til at rose hinanden. Det giver jer blot endnu mere lyst til at kommunikere positivt og konstruktivt og det bliver derfor hurtigt til en god cirkel.

 

11. Brug humor

Hvis det falder jer naturligt så brug gerne humor. Der er næsten ikke noget, der kan få en ophedet stemning til at fordufte som et godt grin. Når man griner sammen, så nærmer man sig også hinanden følelsesmæssigt. Det kan lette stemningen og ofte får det en til at indse, at det måske ikke var så vigtigt at få ret.

Hvis I kan grine sammen og lave jokes med nogle af de ting som ellers går jer på, så kan I nærme jer hinanden på en rigtig god måde.

 

Vær ærlig

Kommunikation i parforholdet hviler på, at I er ærlige overfor hinanden. Kun hvis I er sandfærdige og ikke holder nogle hemmeligheder (andet end små uskyldige hvide løgne), så kan I få en god og sund kommunikation.

Har I været ude for et tillidsbrud som utroskab eller lignende, så kan det være ekstra svært at kommunikere. Derfor kan det være nødvendigt at tage flere forholdsregler.

Sæt tid af til en samtale

Aftal hvor længe I skal snakke

Giv hinanden tid og lyt

Afslut samtalen med at opsummere hvad I er kommet frem til og vad I vil arbejde med fremover

 

En god konstruktiv kommunikation

Som I måske kan høre og læse, så handler god kommunikation i parforholdet om, at I lytter på hinanden. I skal bruge empati og forståelse også, når det er svært. Når I forstår at sætte jer i jeres partners sted, så kan I for alvor udvide jeres horisont.

Kan I grine og græde sammen og er ærlige, så bliver det endnu lettere at tage hul på de svære og hårde samtaler. Og når I kan tale ordentlig sammen om det der er svært i forholdet eller på arbejdet eller andre steder, så bliver det igen lettere at snakke om de små og store ting i livet.

 

Få en bedre kommunikation end nogensinde.

Så selvom det lyder svært, så handler det også om at få taget hul på bylden. Når I har besluttet jer for, at I vil tale sammen igen efter en længere periode med manglende kommunikation, så kan I nå tilbage på rette spor, og måske få en endnu bedre kommunikation end I nogensinde har haft.

 

En god cirkel

På samme måde som at dårlig og manglende kommunikation i forholdet kan eskalere, så kan god kommunikation også medføre, at alle dele af jeres parforhold bliver bedre. Når I taler bedre sammen, og tager hul på de svære emner, så kan det også have den heldige konsekvens, at I får lyst til at være mere intime.

Når man er intim sammen og føler en større samhørighed, så er det sværere at være sure på hinanden og dermed kan det blive til en god cirkel, at I taler godt sammen. Vi håber, at I kunne bruge disse 12 trin til noget, da de bygger på undersøgelser og udtalelser fra eksperter.

Lise Petersen
Hej! Velkommen til Eroti.dk. Vi elsker at blogge om romantik, dating og sexlegetøj. Vores anmeldelser, test og guides er skrevet af produkttestere og eksperter. Jeg håber du nyder vores indlæg. Skulle du have nogle spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte mig på: Kontakt@eroti.dk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here