Hvad er en dildo? (Forklaring af forskellige typer og historien bag dildoen)

117

Er du ny i det vidunderlige univers af sexlegetøj? Så er du med stor sandsynlighed stødt på en dildo. Men hvad er en dildo?

Det er et af de mest købte og brugte stykker sexlegetøj gennem tiden. Den er ofte udformet som en penis eller anden afskygning af penisformen. Ligegyldig hvad, er meningen bag, at den skal efterligne en penis.

Den bruges til penetrering af vagina eller anus og giver nydelse herved. Selve ordet ”dildo” kommer sandsynligvis fra det italienske ord ”diletto”, som betyder glæde/nydelse.

Historien bag

Selvom dildoen først blev betragtet som et sexlegetøj i 1920’erne, går den langt, langt tilbage i historien. Og der er selvfølgelig ikke noget at sige til, at kvinder i stenalderen også søgte nydelse. Det er jo det mest naturlige i verden. Faktisk er dildoer lavet af sten, træ og læder fundet i flere arkæologiske udgravninger.

Det siges endda, at det ældste stykke legetøj fundet i verdenshistorien er en 28.000 år gammel ”fallos” lavet af sten, som blev fundet i Tyskland. Derudover har der gennem historisk litteratur, såsom Det Gamle Testamente, været referencer til dildoen. Det er altså en seksuel genstand som går flere årtusinder tilbage i historien. Der har altså gennem tiden været mange fund, som indikerer, at kvinder har brugt lignende objekter til seksuel tilfredsstillelse.

 

Mødet med lægevidenskaben

Hvis vi går frem til 1800-tallet, blev dildoer endda brugt som behandling. Kvinder som var seksuelt utilfredsstillet fik nemlig stillet diagnosen ”hysteri”, som man dengang mente var symptomer på en løsreven livmoder – og altså ikke behov for seksuel tilfredsstillelse. Men på dette tidspunkt var kvinder jo ikke anerkendte som havende seksuelle behov og lyster.

Derfor måtte de stakkels, liderlige kvinder søge læge for at komme af med deres ”hysteri”, som jo nok egentlig bare var et udtryk for, at de længdes efter en orgasme. Lægerne mente, at hysteri kunne kureres ved hjælp af ”massage” ved kønsdelene eller ”bækkenmassage”, således kvinderne kunne få, hvad de kaldte for ”hysterisk paroksysme” – hvilket vi i dag kender som en ganske normal orgasme. Da lægerne blev trætte af at stimulere kvinderne ved hjælp af håndkraft, opfandt man et redskab, som til forveksling ligner en vibrerende dildo.

I dag er kvinderne til gengæld anerkendte som seksuelle væsner med behov og sexlyst. Og heldigvis for dette! Prøv at tænk jer, hvis vi blev kaldt for hysteriske og skulle til lægen for at blive tilfredsstillet af et redskab, hver gang vi havde behov for en orgasme.

 

Hvordan bruger man en dildo?

Nu har vi svaret spørgsmålet ”hvad er en dildo?”, men hvordan bruger man den så? Den bruges som oftest til vaginal eller anal penetrering, men nogle nyder også at gnubbe den på klitoris eller andre erogene zoner.

Ved vaginal penetrering med en dildo kan man opnå en såkaldt g-punkts orgasme, hvor nogle mænd kan opnå en prostata orgasme gennem anal penetrering. Den kan bruges alene eller med en partner.

Et godt tip til begyndere er at huske at anvende glidecreme for en blødere og mere behagelig oplevelse. Ellers er det bare at prøve sig frem.

 

Hvilke typer findes der?

Dildoen fås i mange farver og er som oftest fremstillet af silikone, PVC eller ABS-plast, men findes også i andre materialer såsom glas og stål.

Derudover findes der mange forskellige typer til kvinder. Der er stor forskel på, hvilken slags kvinder og mænd foretrækker. Ofte kommer det an på erfaring, fantasier og seksuelle præferencer. Der er noget til enhver smag og enhver form for vaginal eller anal nydelse. Nedenunder vil vi komme ind på nogle af de mest gængse typer af dildoer.

 

Den realistiske

Som navnet måske antyder, er den realistiske dildo kendetegnet ved at være udformet præcis som en ægte penis. Og det er altså med penishoved, årer og hele molevitten! Den fås også i et væld af hudfarver. Den er til for at give en så vidt mulig følelse af en ægte penis, som penetrerer dig.

Dermed sagt skal en realistisk dildo gerne give en realistisk stimulation. Selvom man nok aldrig nærmer sig helt den ægte varer, er den med lidt glidecreme altså det næstbedste bud. Lyder det som noget for dig? Så kan du tage et kig på vores test af realistiske dildoer. Rigtig mange af dem fås også med sugekop, som gør, at den kan fastsættes på glatte overflader. Oftest er den fremstillet af blødt PVC-plast.

 

Ram dit G-punkt

Du har nok hørt om det famøse g-punkt før. Og hvis du er en af de heldige kvinder, som har fundet sit g-punkt, så har du en vild orgasme i vente. Er du ikke helt sikker på, hvor dit g-punkt sidder, så fortvivl ikke – g-punkts dildoen kommer dig til undsætning. Den er nemlig specifikt designet til at stimulere dit g-punkt.

Selvom der ikke findes et endegyldigt svar på, hvor kvindens g-punkt sidder, er der rimelig meget enighed om, at det sidder et sted 2-3 cm op i skeden og vender mod maven. Et kendetegn ved denne type dildo er dens lette krumning, som altså er til for at stimulere dit g-punkt.

 

Silikone dildo

Selvom silikone dildoer kommer I mange afskygninger, er der nogle helt specielle fordele ved silikonematerialet. Først og fremmest giver det en fløjlsblød og lækker følelse. Samtidig er de meget fleksible og ergonomiske pga. silikonen.

Derudover gør silikonen, at den hurtigt tilpasser sig din kropstemperatur og dermed hverken er for kold eller for varm – lidt ligesom en rigtig penis, der tilpasser sig din varme ved penetrering. På den måde giver silikone dildoen dig en mere ægte oplevelse.

 

Dildoen med vibrator

Dildoer med vibrator, også kaldt vibrerende dildo, er for jer kvinder, der nyder vibrationernes magiske evner. Den vibrerende magiske stav kan i princippet se meget forskellig ud, men fælles for alle er, at de har vibratorfunktion.

Vibrationerne tilføjer et ekstra lag nydelse, og mange kvinder oplever, at det er nemmere at opnå en orgasme med en dildo med vibrator fremfor en uden.

Hvis du er Sex and the City fan kan du garanteret genkende den famøse Rabbit Vibrator, som faktisk er en vibrerende dildo – dog også med ”kaninører”, som stimulerer klitoris.

 

Bløde dildoer

De hører under kategorierne gummi- og jelly dildo. De er designet til at give en så realistisk oplevelse som muligt, da de er bøjelige og fleksible, hvilket den ægte vare jo også er.

En blød dildo er også tæt forbundet med kategorien ”realistiske dildoer”. Dog behøver den ikke nødvendigvis at ligne en ægte penis, selvom de ofte gør.

 

Den lidt mindre

Når du skal vælge en dildo, er det vigtigt at tænke på størrelsen. Især hvis du er begynder, kan det være godt at starte ud med en lille dildo.

Dette gælder både vaginal og anal brug. Selv erfarne brugere foretrækker også sommetider en mindre størrelse. Det er meget forskelligt fra person til person.

 

Store dildoer

Dildoer fås i mange størrelser og former. Og der findes altså også de helt store for en ekstra fyldig stimulation. De har ofte en længde på alt imellem 20-40 cm. Så der fås altså også nogle kæmpe store dildoer.

Disse størrelser er for det meste til de mere erfarne. Hvis man er nybegynder eller mindre erfaren med brug af dildo, er det en god idé at starte stille ud, måske med en mindre størrelse og huske en masse glidecreme.

Dildo med sugekop

En sugekop dildo kan måske for nogen lyde lidt speciel. Men den er også ret speciel – på den rigtig gode måde! Fordelen ved en sugekop dildo er, at du nemt kan fastsætte den på glatte overflader.

På den måde har du hænderne frie til at stimulere dig selv på andre måder og samtidig kan afprøve flere forskellige stillingerne med sugekop dildoen.

Som bonus info kan en med sugekop også bruges til et såkaldt ”strap-on harness”. Wupti – så har du også en strap-on dildo. Den kommer vi nærmere ind på længere nede.

Smukke lavet i glas

Det er lige ved, at du kan have en glas dildo stående til pynt i vindueskarmen. Den kan nemlig til forveksling nærmest ligne et kunstværk eller en lille skulptur.

Glasdildoen giver en helt særlig form for stimulation med dens glatte materiale og samtidig er det muligt at nedkøle eller opvarme den inden brug.

Derudover er den meget hygiejnisk og praktisk, idet den er utrolig nem at rengøre. Faktisk kan du smide den tur i opvaskeren, hvis altså du vil have den stående ved siden af opvasken fra aftensmaden.

Dobbelt dildoen

En dobbelt dildo kan anvendes i mange situationer. De fleste tror måske, at den kun kan bruges sammen med en partner – hvilket den i øvrigt også er helt perfekt til.

Men den kan faktisk også bruges alene, hvor du f.eks. stimulerer dig selv vaginalt og analt på samme tid. Den er typisk fleksibel og lang, hvilket gør dens alsidighed endnu større.

Strap-on

Påspændingsdildoen, også kendt som en strap-on dildo, er endnu en fætter, der kan bruges af mange. Alle par, uanset seksualitet, kan gøre brug af en påspændingsdildo.

Nogle heteroseksuelle par finder stor nydelse i at bytte om på rollerne, således kvinden penetrerer manden, og derudover er påspændingsdildoen også populær blandt lesbiske par.

Egentlig vil det bare sige, at den er for alle, som ønsker at prøve noget nyt med en partner.

Lise Petersen
Lise Petersen
Hej! Velkommen til Eroti.dk. Vi elsker at blogge om romantik, dating og sexlegetøj. Vores anmeldelser, test og guides er skrevet af produkttestere og eksperter. Jeg håber du nyder vores indlæg. Skulle du have nogle spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte mig på: Kontakt@eroti.dk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here